Læreplan Mejruphus
Hvem er vi?
Vi tror på, at:
- alle børn har værdi i sig selv
- de er noget og nogen i sig selv
- leg er grundlaget for trivsel, dannelse og udvikling
- børn udvikler sig bedst i trygge relationer og fællesskaber
Vi arbejder både med voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter og følger børnenes interesser og initiativer.
Læring foregår hele dagen – i leg, rutiner og aktiviteter.
Vi:
- arbejder i små grupper for at skabe nærvær og fordybelse
- skaber genkendelige rammer og struktur, som giver tryghed
- indretter inspirerende lege- og læringsmiljøer
- tilpasser aktiviteter efter børnenes behov og udvikling
Et godt samarbejde med forældre er afgørende.
Vi lægger vægt på:
- daglig dialog og gensidig tillid
- samtaler efter behov
- information via Aula, tavler og nyhedsbreve
- respekt for familiers forskellighed
- at hente sparring hos PPR´s ressourcepersoner
Vi støtter også forældre med råd og sparring omkring barnets trivsel og udvikling og henviser til Familiehuset.dk
Alle børn skal opleve at høre til og være en del af fællesskabet
Vi arbejder inkluderende ved at:
- tage udgangspunkt i barnets ressourcer
- støtte børn i sociale relationer og lege
- tilpasse fællesskaber og aktiviteter
Vi tænker over at gøre alle overgange i dagligdagen nænsomme for børnene, vi er bevidste om, at livet byder på mange små og store overgange både i dagligdagen, og de større skift i livet.
Overgang fra vuggestue til børnehave
I den sidste periode i vuggestuen
- Vi laver familiebøger som barnet kan bruge som tryghed i overgangen
- Vi besøger børnehaven hvor vi leger og kan kigge de nye rammer an, sammen med kendte børn og voksne
- Det nye team i børnehaven sender velkomst materiale til forældrenes mail, ca. en måned inden opstart.
Overgang til skole
Det sidste år deltager børnene i vores Uglegrupper.
Her arbejder vi med:
- selvstændighed og selvtillid
- sociale kompetencer og venskaber
- sprog og koncentration
- skolebesøg og samarbejde med skolen
- overgangsobjekter som sange, spil, lege og huset med billeder af barnets familie.
Målet er en tryg og god overgang til skolelivet.
Vi bruger aktivt vores lokalsamfund og natur i hverdagen.
Forældrebestyrelsen inddrages og orienteres løbende om det pædagogiske arbejde.
Vi arbejder med et børnemiljø, der er:
- fysisk – indbydende og udviklende rammer
- psykisk – trygt og inkluderende fællesskab
- æstetisk – kreativt og inspirerende miljø
Vi arbejder med børns udvikling, trivsel og dannelse gennem seks områder som er inkorporeret i vores hverdag og aktiviteter:
- Alsidig personlig udvikling
- Børn udvikler selvværd, nysgerrighed og tro på egne evner
- Social udvikling
- Børn lærer at indgå i fællesskaber, vise empati og samarbejde
- Kommunikation og sprog
- Børn udvikler sprog, dialog og evnen til at udtrykke tanker og følelser
- Krop, sanser og bevægelse
- Børn oplever bevægelsesglæde og lærer deres krop at kende, som understøtter selvværd og selvtillidsfølelsen hos barnet.
- Natur, udeliv og science
- Børn udforsker naturen og bliver nysgerrige på verden omkring dem
- Kultur, æstetik og fællesskab
- Børn møder traditioner, kreativitet og forskellige måder at være sammen på
Vi arbejder løbende med at udvikle vores praksis gennem refleksion, dokumentation og evaluering.
Det betyder, at vi:
- observerer børnenes trivsel og udvikling
- vi systematiserer vores pædagogiske arbejde i udviklingsplaner i Hjernen og Hjertet
- justerer vores praksis efter børnenes behov og forudsætninger
- samarbejder med relevante fagpersoner
- evaluerer læreplanen mindst hvert andet år
- har teammøder, fællespersonalemøder og pædagogisk dag
Børnehaven Vimmerby og vuggestuen Bulderby er en del af Mejruphus i Holstebro Kommune.
Vi er en institution med fokus på tryghed, nærvær og stærke fællesskaber.
Hos os møder vi hvert barn med respekt og anerkendelse.
Vi arbejder med gode relationer, leg og nærvær i hverdagen, og vi skaber rammer, hvor børn kan udforske, være nysgerrige og udvikle sig i deres eget tempo.
Vi har gode legepladser, adgang til naturen og mulighed for at bruge hallen og vores lille skov, hvilket giver børnene mange forskelligartet oplevelser i hverdagen.
Vi har en forældrearrangeret brød og frugtordning som kan tilkøbes til 180 kr. pr. mdr. så børnene får brød og frugt formiddag og eftermiddag.
Børnene har madpakke med til frokost. Forældrene stemmer om frokostordning skal fravælges hvert 2. år.